Emina om rådgivere hos PenSam Forsikring: “Det føles nærmest som familie”

Emina Dutasta har haft meget at kæmpe med i sit liv og har mistet flere af sine allernærmeste. Et af hendes trygge holdepunkter er de rådgivere, hun har i PenSam Forsikring.

Del:Print:
Emina
Emina Dutasta har været kunde hos PenSam Forsikringi mange år. For hende, der kæmper med sygdom, er det altafgørende at have et nært og trygt forhold til rådgiverne.
Foto og tekst: Charlotte Holst

Når man er plaget af udmattelse og smerter og nogle gange har rigtig dårlige dage, føles det trygt og godt at have en forsikring i ryggen, hvor man kan tale med de samme rådgivere hver gang.

- Jeg spørger altid efter Niels eller Marianne. De kender mig efterhånden, og de er altid søde til at vende tilbage. Det giver mig tryghed, siger Emina Dutasta. 

Har mistet mange

Emina Dutasta er 53 år og har haft et hårdt liv. I 2007 mistede hun sin ene søn, og også flere andre nære familiemedlemmer er døde. Samtidig har hun udviklet ME - en infektion i hjerne og rygmarv, der giver muskelsmerter. 

- Det kommer især hvis jeg har brugt kroppen for meget. Det er energiforladthed - lidt som influenza - og søvnproblemer. Så jeg må prioritere, hvad jeg laver, fortæller hun. 

Fra i mange år at have knoklet mere end fuldtid som sosu-assistent måtte Emina gå på førtidspension sidste sommer. 

- Det gav mig en nedtur, både som mor, kvinde og hustru. Jeg har altid hjulpet andre. Pludselig kunne jeg ikke engang hjælpe mig selv, siger hun. 

Når man er sårbar er det vigtigt at have et godt forsikringsselskab i ryggen, mener Emina, der for nylig fik brug for at kontakte sine velkendte rådgivere hos PenSam Forsikring.

‘Livline’ ødelagt

Hun var på vej hjem til sin lejlighed på Frederiksberg, hvor hun bor med sin mand og to teenagebørn. Pludselig faldt hun. 

- Der lå noget træværk, så jeg røg lige en tur på asfalten, husker hun. 

Hendes telefon - en Iphone - røg samme vej og skærmen blev splintret til ukendelighed. 

- Jeg kan ikke finde ud af at bruge en computer, så min telefon er min livline. Den har jeg hårdt brug for, siger Emina.

Kort efter opdagede hun, at hun også havde tabt sit guldkors. En morgengave fra hendes mand til deres bryllup. 

Lyttende og forstående

Som altid ringede hun direkte til en af de rådgivere, hun kender, nemlig Marianne.

- Marianne ved, at jeg har mine dårlige perioder. Hun er så sød, lyttende, forstående og helt fantastisk. 

Emina havde en selvrisiko på 1100 kroner og fik hurtigt overført det resterende beløb fra PenSam Forsikring, så hun kunne købe en ny ‘livline.’ 

- Kvitteringen på korset har jeg ikke, men det skal jeg bare sende fotos ind af, så vil en vurderingsmand se på det, siger Emina, der har affotograferet et billede, hvor hun har korset på.

God atmosfære

Emina har både bil, indbo- og ulykkesforsikring hos Pensam. Og senest, hvor hendes datter er begyndt at køre bil, har hun fået glæde af ordningen ‘Ung bag rattet’. 

- Josefine er dækket for 400 kroner ekstra om året. Der skal være styr på det, især når man er ny bilist, siger Emina. 

Bilforsikring har hun især talt med rådgiver Niels Kristiansen om. Også her er kemien i top.

- Han svarer altid hurtigt og er skidesjov. Både han og Marianne kender mig og min historie, så det er skønt, at jeg ikke skal starte forfra hver gang. Der er bare en god atmosfære, ja det føles nærmest som familie.