PenSam Logo

Gitte blev udsat for iden­ti­tet­sty­ve­ri

Gitte opdagede en mistænkelig transaktion på sin bankkonto – det udviklede sig til et omfattende identitetstyveri

Del:Print:
Gitte
Gitte var netop blevet mor for tredje gang og i en tid, der ellers skulle være glædelig, blev hurtigt overskygget af frustration og magtesløshed, da hun i slut august bliver udsat for identitetstyveri.

En dag opdager Gitte, at der er foretaget et mistænkeligt køb på en tankstation, hvor der er blevet trukket omkring 600 kroner på hendes konto. Derefter går det stærkt. Allerede dagen efter modtager Gitte mails fra to teleskaber med bekræftelse på køb af en IPhone, et abonnement og en delbetalingsaftale.

Der var derudover foretaget flere transaktioner over MobilePay og købt tøj på abonnement. Mens Gitte selv forsøger at løse mysteriet om, hvem der bruger hendes identitet og samtidig forsøger at sætte en stopper for identitetstyveriet, bliver hendes identitet fortsat misbrugt til at optage et lån på 40.000 kroner.

Det første stykke tid var kaos
Gitte var netop blevet mor for tredje gang og i en tid, der ellers skulle være glædelig, blev denne hurtigt overskygget af frustration og magtesløshed, da hun i slut august bliver udsat for identitetstyveri.

Et par dage efter at identitetstyven har foretaget et køb på en tankstation, opdager Gitte den mistænkelige transaktion på sin bankkonto.

Før hun når at gøre noget, eskalerer det hele, da identitetstyven begynder at foretage flere transaktioner over MobilePay, køber tøj på abonnement, samt en IPhone med tilhørende abonnement og en delbetalingsaftale hos forskellige teleselskaber. 

Gitte tager straks kontakt til de forskellige virksomheder for at meddele, at det ikke er hende, der har foretaget købende, og at hun er blevet udsat for identitetstyveri.

En ansat hos et af teleselskaberne anbefaler Gitte straks at få spærret sit NemID. Derefter skal hun anmelde sagerne hos Politiet, men her støder hun på næste udfordring. For at underskrive anmeldelsen hos politiet, skulle hun bruge sit NemID, hvilket hun netop lige havde spærret. 

”Så måtte jeg jo gå ned på borgerservice med baby på armen og vente på hjælp. Jeg sad næsten i 45 minutter og ventede, da det var lige midt i den kaotiske tid, hvor alle skulle skifte over til MitID, så der var lang ventetid.”

En god indboforsikring var vejen til den nødvendige hjælp for Gitte
Gittes udfordringer dog stoppede ikke. Kort efter besøget på borgerservice bliver Gitte kontaktet af en bank, som hun ikke i forvejen var kunde hos, vedrørende et lån på 40.000 kroner, som var blevet optaget i hendes navn.

Efter nogle intense dage, hvor Gitte selv havde forsøgt at løse tingene, måtte hun kontakte sit forsikringsselskab PenSam Forsikring i håb om, at de kunne hjælpe.

Det kunne de heldigvis, fordi Gittes indboforsikring dækker identitetstyveri. PenSam Forsikring henviste straks Gitte til HELP Forsikring, som de samarbejder med. HELP træder til i de tilfælde, hvor deres kunder bliver udsat for digitale krænkelser eller i dette tilfælde identitetstyveri.

Gitte kontaktede HELP Forsikring og fik straks en jurist sat på sagen. Allerede her havde Gitte lavet en del af benarbejdet ved at sende indsigelser til de forskellige virksomheder, hvilket var en stor fordel.

Efter at Gitte havde underskrevet en fuldmagt, var næste skridt for juristen at kontakte banken og få dem til at frafalde kravet om, at Gitte skulle hæfte for lånet. Samtidig fik Gitte rådgivning af juristen i forhold til, hvilke andre ting hun skulle være opmærksom på. 

”Jeg ville ønske, at det første jeg havde gjort, var at tage fat i PenSam og HELP. Det var virkelig rart at kunne sende en fuldmagt afsted og overgive styringen, så alt var samlet ét sted.” 

Sideløbende med, at juristen var i dialog med banken, blev Gittes identitet fortsat misbrugt til diverse tøj køb. Det var først i slutningen af oktober, at identitetstyven stoppede med at misbruge Gittes identitet, og banken frafaldt kravet mod hende. Identitetstyveriet har dog haft konsekvenser, som vil påvirke Gitte i fremtiden.

”Jeg er blevet blacklistet hos Klarna for altid og kan aldrig købe noget gennem dem igen. Vi fandt heller aldrig ud af hvem det var, som misbrugte min identitet.”

Gitte var super glad for den hjælp og sparring, hun fik
I begyndelsen var Gitte slet ikke klar over, at hun kunne få hjælp, da hun blev udsat for identitetstyveri. Men har sin indboforsikring hos PenSam er man yderligere dækket, hvis man skulle blive udsat for identitetstyveri eller digitale krænkelser. Her kan man få juridisk rådgivning og retshjælp gennem HELP Forsikring, som overtager ens sag.

”Jeg er super glad for den hjælp og sparring jeg fik, så jeg ikke følte mig alene. Jeg vil også gerne være med til at sprede budskabet om, at der er hjælp at hente, hvis dette skulle ske for andre.”

Af hensyn til de involverede virksomheder har vi valgt ikke at nævne dem ved navn. Derudover er Gitte et fiktivt navn af hensyn til kundens anonymitet.