PenSam Logo

“Det her er den bedste regning, jeg no­gen­sin­de har betalt!”

​Huskøb kan være en nervepirrende proces, men Michael og Dorte blev hjulpet trygt igennem. De fik deres drømmehus med solid rådgivning i ryggen fra PenSam Bank og Købersmægler.

Del:Print:
Dorte og Michael
Michael og Dorte fik deres drømmehus og blev båret trygt igennem huskøbet af PenSam Bank og Købersmægler.
18.10.2018
 
Tekst og foto af: Charlotte Holst

I januar sidste år begyndte Michael og Dorte for alvor at se på nyt hus. Og da 70’er parcelhuset på Fynsvej kom på nettet, skete der noget.

 
Jeg tænkte: ‘Hold da op det ser spændende ud,’ og gik til åbent hus sammen med vores datter. Da jeg trådte ind, fik jeg den der følelse af at være hjemme. Så jeg ringede til Michael og sagde: “Jeg har huset, og jeg er sikker på, du synes det samme,” fortæller Dorte.
 
Det gjorde Michael. Han arbejder på overvågningscentralen i lufthavnen, mens Dorte er ansat som sosu-hjælper på et aktivitetscenter for ældre i Borup.
 
Jeg ringede til vores bankrådgiver, Linda Ramtung, med det samme og sagde: “Vi har huset nu,” og hun spurgte: “Har I tænkt over at bruge Købersmægler til alt det juridiske? De er specialister i huskøb,” fortæller Michael.

Tjek af gammel olietank 

 

Han blev lynhurtigt kontaktet af John fra Købersmægler. Også hurtigere end forventet.
 
Det var dagen før Kristi himmelfartsdag, og jeg var sikker på, han først ville ringe om mandagen. Men han ringede samme aften klokken 21 og var utrolig behagelig at tale med, husker Michael.
 
Købersmægler hjælper både med at forhandle pris og tjekke alle papirer - såsom skøde og ejerskifteforsikring - igennem før et huskøb. Det giver stor tryghed. For det her med at sælge og købe kan være ret nervepirrende, siger Michael.
 
Der er meget, der skal falde på plads. Vores andel blev solgt lynhurtigt, så i princippet stod vi uden bolig på et tidspunkt. Vi skulle jo sikre os, at alt var i orden i det nye hus, før vi kunne slå endeligt til.
 
Køberrådgiveren gennemgik huset grundigt og hæftede sig ved, at der er en gammel olietank på grunden. Det skulle der tjekkes op på.
 
Det endte med, at ham der afblændede den olietank tilbage i 80’erne var ude og sikre den igen. Så nu står det i papirerne på huset, at tanken er fyldt op med sand og i orden. Det er vigtigt, hvis vi skal sælge igen. Ellers kunne det koste os dyrt, siger Michael.
 
Det betød meget for Michael og Dorte, at en professionel tog sig af alle detaljerne.
 
Det var bare så trygt, at hun læste alt igennem. Vi holdt et telefonmøde med hende, og hun var virkelig god til at forklare, siger Dorte.
 
Og Michael supplerer:
 
Samtidig sagde hun: “Det her bliver vores eneste samtale, og så skal I nok få at vide, når der er noget I skal tage stilling til. Resten kører mellem PenSam, Nybolig og Købersmægler.” Sådan noget er jo en lettelse, siger Michael. 

 

Skærer ind til benet 

Nu er Dorte og Michael flyttet ind i drømmehuset og sommeren har familien nydt i den store have med kæmpe træterrasser. De føler, de har haft gode folk i ryggen gennem hele forløbet med huskøbet.
 
Det er alfa omega at have nogle kritiske og professionelle øjne på. Man kan jo godt blive forblændet af et hus og overse ting, der kan blive et problem. Der skærer Købersmægler ind til benet. Det giver stor tryghed, siger Michael.
 
Selv da regningen kom blev han glad.
 
Den var jo så beskeden. Da vi fik den sagde jeg: ”Det her er f..... den bedste regning, jeg nogensinde har betalt,” griner han. 

 

 

Læs mere om køberrådgivning hos Købersmægler

Tag en snak med os eller bliv ringet op

Ring til os på 44 39 39 44

Bliv ringet op