Få både sjov og mere i pension for pengene - PenSam
Skip Ribbon Commands
Skip to main content
Navigate Up
Sign In

Forside > Om PenSam > Nyheder > 2012 > Få både sjov og mere i pension for pengene

​Få både sjov og mere i pension for pengene 

29. februar 2012
 
Hæver du din efterløn, kan du vælge at bruge den her og nu, eller du kan investere den i din alderdom. Men du kan faktisk også gøre begge dele.
 
Har du besluttet dig for at træde ud af efterlønsordningen og få pengene udbetalt skattefrit i perioden 2. april – 1. oktober 2012, kan du vælge at bruge dem eller investere dem. Men de penge, du ellers skulle have indbetalt til efterlønnen fremover, kan du også tage med i dine overvejelser.
 

Brug pengene nu og spar samtidig på til din alderdom

Det kan være, at du allerede nu ved, at pengene fra din efterlønsindbetalinger skal bruges til noget sjovt her og nu, som ikke har med lån eller pension at gøre. Det behøver ikke at betyde, at du ikke også kan spare op til din alderdom.
 
I 2011 betalte du hver måned 447 kr. i efterlønsbidrag, hvis du var fuldtidsforsikret og 298 kr. hvis du var deltidsforsikret. Hvis du frem over i stedet for at indbetalt til efterlønnen, indbetaler det tilsvarende beløb til din pension, så får du både glæde af den sum penge du får udbetalt fra ordningen her og nu, og du spare op til din alderdom.
 
Vil du sætte pengene ind på din livsvarige pension i PenSam, skal du blot tale med lønkontoret på dit arbejde og høre om de vil hæve din indbetaling til PenSam med for eksempel 447 kr. om måneden.
 
 
Beslutter du dig for at indbetale mere til din alderspension, anbefaler vi, at du ringer til en af vores kunderådgivere på 44 39 39 39

Gør din økonomi bedre – nu eller senere

Du kan også investere de penge, du hæver nu, i at forbedre din økonomi.
 
Har du dyr gæld, kan du bruge udbetalingen fra efterlønsordningen til at afvikle den. På den måde får du mere handlefrihed i din økonomi samtidig med, at du sparer penge på dyre renter.
 
Men det er også vigtigt at spare op til den dag, du går på pension. Derfor kan du også vælge at indbetale efterlønspengene på en pensionsordning. Det kan ske på en kapital- eller ratepension i din bank. Du skal blot huske, at der er et årligt loft for, hvor meget du afdragsfrit kan indbetale til de to typer pensioner – 46.000 for kapitalpensioner og 50.000 for ratepensioner. 
 
Redigeret af Line Rue Moos
Telefon 44 39 39 39 – Jørgen Knudsens Vej 2, 3520 Farum - Hverdage kl. 08.30- 16.00 - pensam@pensam.dk - Kontakt - Cookies - Forbehold