Da Bjarne Sakke Folkmann valgte at gå på pension fra sit job som leder i psykiatrien for fire år siden, skrev han ud til alle museer i Københavnsområdet. Han ville gerne have et deltidsjob som museumsvagt. Så kunne han omgive sig med kunst og samtidig holde fast i noget struktur.
- Jeg har altid været meget kunstinteresseret og har også hele livet arbejdet meget. Jeg frygtede lidt, hvad der kunne ske, når jeg fik al den fritid. Når jeg bare kunne gøre alting i morgen. I perioder, hvor jeg har haft fri, kunne jeg pludselig sidde i badekåbe i sofaen til klokken 16. Sådan vil jeg ikke leve.
Derfor arbejder Bjarne i dag som museumsvagt 15 timer om ugen på Frederiksborg Nationalhistoriske Museum.
- Jeg er meget glad for det. Det er nogle fantastiske rammer, og deres samlinger rummer alt lige fra værker fra renæssancen til moderne kunst og møbelklassikere, fortæller Bjarne.
Indrettede butikker i hele verden
Bjarne Sakke Folmann har haft et varieret og travlt arbejdsliv og har ikke været meget hjemme i sin rummelige Østerbro-lejlighed. For han har haft travlt med at rejse. I mange år var han indretningsarkitekt for store tøjkæder og indrettede butikker i hele verden.
- Som dreng læste jeg rejsebeskrivelser og drømte om at se verden. Men jeg troede ikke på det, for dengang var flybilletter voldsomt dyre, siger han.
Men med jobbet blev rejseriet det bærende i Bjarnes liv i mange år.
- Ét år indrettede jeg 60 butikker i Thailand, og 40 i Vietnam året efter. Jeg har været meget i USA og hele Europa, og jeg tæskede ofte rundt i de byer, jeg arbejdede i.
Job i psykiatrien
Det gav masser af oplevelser, men havde også konsekvenser. Bjarne deltog sjældent i familieaktiviteter og de 60 - 80 timer, han arbejdede om ugen, begyndte at tære på kræfterne. Derfor valgte han som 50-årig at prøve noget helt andet og uddannede sig til sosu-assistent. Han endte som leder af et psykiatrisk botilbud på Vesterbro.- Det var spændende og givende at forsøge at bane vejen for, at de psykisk syge kunne få et bedre liv og leve med deres stemmer i hovedet. Mange af dem er jo velfungerende store dele af tiden.
Bjarnes plan var egentlig at fortsætte til han blev 70, men nedskæringer i psykiatrien tog lysten fra ham, og som 67-årig gik han derfor på pension.
- Halvdelen af vores personale forsvandt, så det tog noget af glæden ved arbejdet, siger han.
At kunne selv er frihed
Herefter gik han så målrettet efter sin store lidenskab, kunsten og blev museumsvagt på deltid. Det er “livgivende” at komme ud blandt mennesker, siger Bjarne.
- Vi mennesker taler jo om det, vi ser og oplever. Derfor er det vigtigt for mig hele tiden at få nye input, så jeg kan dele dem med andre. Så alt ikke bliver fortid og minder, men så der også er nye oplevelser.
Selv har Bjarne tætte forhold til både barndomsvenner, nye venner og sin nevø og niece, som han ofte taler med. Og så jagter han oplevelser på egen hånd, når han rejser ud i verden. Det er en frihed at kunne gøre ting selv, synes han.
- Indtil jeg var omkring 18 år gik jeg aldrig ud selv. Men en dag tænkte jeg: ‘Det er da egentlig åndssvagt, nu gør du det sgu alene.’
Ligeglad med hvad folk tænker
Selvom Bjarne med egne ord er “et frygteligt genert menneske,” tager han kontakt til fremmede, når han rejser.
- Det er du nødt til, når du rejser alene, og det giver særlige oplevelser. Med alderen har jeg lært ikke at frygte afvisninger og at være ligeglad med, hvad folk tænker.
I den lune sæson tager han altid op til sit lille hus i Sverige, som er en vigtigt del af hans pensionistliv.
- Jeg er ude i naturen fra morgen til aften, og der en badesø, som jeg svømmer i. Jeg har haft huset i 20 år, så der bliver hilst, når jeg dukker op i supermarkedet.
Fakta om Bjarne
- 71 år. Gik på pension som 67 årig
- Arbejdede i mange år som indretningsarkitekt
- Har været selvstændig konsulent
- Uddannede sig til sosu-assistent som 50-årig
- Er i dag museumsvagt 15 timer om ugen